Øko basis
Planterne er helt lige glade med om der er brugt dyr eller billig dug til domen. I min egen basisdome, som blev etableret i 1995, har produktionen været aldeles overvældende alle år. I midten har jeg en 180 cm brøndring. Her står der et permanent abrikostræ som er enormt produktivt. Desuden plejer jeg at placere peber og chiliplanter her. Men også tidlige afgrøder af salat, radiser, gulerødder og squash, eller planter som forberedes til udplantning.
Jeg har på et tidspunkt valgt at udfylde en del paneler med vandfast krydsfinér. Dette af hensyn til junior, der syntes en udkigsplatform ville være dejlig, men også for at gøre det nemmere at forny drivhusfolien, når det har været nødvendigt.
Domens dør ses (måske ikke) på nedenstående billede. Det er trekanten lige til højre for trillebøren. En besøgende og meget glad hundehvalp, der dog ikke syntes det var OK at blive efterladt udenfor, foranledigede revnen i panelet. Det tog 15 minutter at skifte med en stump folie fra reserverullen.
ØKODOMER.PDF Generelt om domer (Åbner i nyt vindue)
HEMDOMEN.PDF Om H4/9-dome i Hem (Åbner i nyt vindue)
Anlæg af muret sokkel (efter vore anvisninger)
Du har brug for et plant område på ca 60 kvm. (En cirkel med diameter 7,5-8 m). Desuden skal du overveje anvendelsesmulighederne. Produktion, ophold, legested, bassin el.lign. Skal der lægges vand og el ind?
Det vil i øvrigt have en vis indflydelse på slutprisen hvor nemt det er at komme frem til placeringen med materialer og maskinel. |
|
Drivhuseh4/9
Billedet ovenfor er taget knapt to år efter byggeriet. På billedet nedenunder er vi netop blevet færdige, og anlæg af interne bede er påbegyndt. Det manglende udsyn skyldes dug og kondens.
På billedet ovenfor er Hem-domen klar til ibrugtagning. Nedenunder er der gået knapt to år. Se også mandel og figen længere nede.
I vores første K5/9 placeret nær Ulfborg valgte ejeren et lidt anderledes layout i domen. Til gengæld overvejer han at bygge en platform ca 2,5 meter over niveau.
Her ses standardsoklen med nedgravede stolper (og eternitplade til at lukke af for træk, ukrudt m.v.) |